Vi arbejder på højtryk med at forberede installation af nyt kaldeanlæg i hele huset. Desværre har vi haft alvorlige udfordringer med det firma der har fået opgaven, så det arbejde, der skulle være påbegyndt i denne uge, har jeg valgt at stoppe af hensyn til sikkerheden og trygheden omkring brugen af systemet. Firmaet har forstået mine bekymringer og ser ud til at rette op på det påklagede.
Det er jo afgørende vigtigt at man får hjælp når man kalder, så derfor skal vi være helt sikre på, at alt er klart og virker når vi begynder på konverteringen til det nye system. Vi forventer at være helt færdige inden jul! :-)
Tusind tak til jer, der tager jer tid til at stikke hovedet ind og udtrykke jeres glæde og tilfredshed med Hareskovbo det gør os meget glade! I skal vide, at jeg altid bringer jeres ord videre, og dermed deler min glæde med de rette. Det er ualmindeligt energigivende at få skulderklap uanset om det er en beboer, der kommer og udtrykker sin store gl æ de v ed fx maden eller musikfestivalen, en pårørende, der er overra sket over ”at et plejehjem kan være så godt” nyansatte, der er forbavse de over atmosfæren eller ”den gode stemning” i huset, eller elever, der vælger Hareskovbo fordi tidligere elever har anbefalet os.
Klik her og læs den elektroniske udgave af Hareskovbonyt oktober / november 2023.
