Minibillede februar marts 2023Vi har taget hul på et nyt år, et år vi sammen skal fylde med gode stunder, musik og sang, god mad og fester, samtaler og nærvær, og en hverdag præget af tryghed, varme og smil. De første måneder af året kan godt være lidt lange og mørke, men lyset og foråret er lige om hjørnet.

I Stoppestedet er vi også i gang med at forberede årets musikfestival, og vi ser frem til at hele huset igen fyldes med musik og fest til juni. Fra den 12. – 16. juni bliver der nemlig festival. Vi planlægger alt vi kan, så det bliver den bedste festivalstemning både i forhold til musik, mad og drikke, men også i forhold til pynt, borddækning og teltene. Musikerne skal bookes i god tid, så det er det første vi har gjort. Vi har tidligere afsluttet festivalugen med en fest fredag aften, men vi kan se, at mange beboere ikke rigtigt orker aftenfester mere, og vi drømmer også om, at endnu flere pårørende kunne deltage, derfor prøver vi i år at holde festen som en frokost med musik og sang – og måske en dans eller noget :-) Så allerede nu vil jeg opfordre alle beboere og pårørende til at slå et stort X i kalenderen den 16. juni!

Klik her og læs den elektroniske udgave af Hareskovbonyt februar/ marts 2023