Jeg vil begynde med et tilbageblik, for jeg har lyst til at fortælle, hvor rørt og glad jeg blev den dag vi havde oktoberfest på Hareskovbo. Det var den 26. oktober, og vi festede så taget var lige ved at lette! Det var en dag med så meget glæde, at jeg til sidst ikke kunne lade være med at fælde et par stille tårer. Det gjorde jeg, fordi det bedste jeg ved er at se glæden og opleve, hvad musikken gør for livsglæden, sammenholdet og atmosfæren. Rigtig mange kom og sagde ”tak for festen” og én beboer udbrød ”Jeg elsker Hareskovbo!” Musikerne, der spiller rigtigt mange steder, kom og sagde, at det var fantastisk at se det engagement, der her lægges for dagen for at skabe den gode stemning med fest og glæde – det er sådan en dag, hvor smilet bare sidder fast på mine læber! Her i bladet kan du se billeder fra den dejlige eftermiddag.
Jeg ønsker alle en dejlig december, en velsignet jul og et trygt og varmt nytår.
Klik her og læs den elektroniske udgave af Hareskovbonyt december / januar 2022-2023